Historien har vist, at mange har 'set lyset' på disse højskoler, er taget hjem og har videreført de tanker og ideer, de fik på arbejderhøjskolerne.
Som bønderne før dem havde gjort, tog de hjem i deres lokale samfund og rejste forsamlingsbygninger for arbejdere, startede diverse kooperative virksomheder og udviklede det faglige arbejde i de lokale fagforeninger og var blevet uddannede til at varetage tillidshverv i fagbevægelsen, i det politiske liv og i samfundet i øvrigt.
Under besættelsen blev Esbjerg Højskole inddraget og lukket af tyskerne allerede i 1940, og efter krigen var der tyske flygtninge på skolen. Man fik efterfølgende en god sum penge i erstatning og købte på fordelagtige vilkår en bondegård 'langt' uden for Esbjerg, og fik adressen Stormgade 100. Her blev den nye Arbejderhøjskole omdøbt til Esbjerg Højskole og indviet i 1955 med cand. pol., senere minister, Ivar Nørgaard[v] som en i rækken af markante forstandere efter krigen (1957-61).
I "Dansk Metals" fagblad fra sep. 1955, står der i en stort anlagt åbningsreportage, at det var 'Arbejdernes Universitet - Esbjerg Højskole', man her havde grundlagt". (Fagbladet Dansk Metal september 1955)
I efterkrigstiden fik man færre unge på den lange fem måneders vinterhøjskole, mens kortkursusvirksomheden og FIU (Fagbevægelsens Interne Uddannelser)[vi] fik stor tilslutning blandt arbejderne. 1970erne og 80erne var opgangstid for Esbjerg Højskole. Aldrig før har der været afholdt så mange højskolekurser, konferencer, møder og arrangement som i de år.
Den politiske vinterhøjskole som havde været det centrale og bærende højskoleforløb, skrumpede ind i starten af 80erne.
Mediehøjskolen på Esbjerg Højskole I 1985 besluttede man at omlægge den traditionelle vinterhøjskole til en 20 ugers Mediehøjskole.
Radio og TV-mediet var i begyndelsen af 80erne blevet liberaliseret, og en masse små radio-og TV-stationer skød op overalt i landet.
Esbjerg Højskole begyndte at tilbyde én og to ugers kurser i håndteringen af radio-og TV mediet, journalistisk og såvel som teknisk.
Tilgangen til disse mediekurser var store. I 1985 besluttede man så at omlægge vinterskolen, og efter en betydelig investering kunne man i marts 1986 indvie en ny bygning indeholdende det nyeste professionelle radio/TV udstyr - studier, båndoptagere, afviklingspulte - alt simpelthen. En ny æra i Esbjerg Højskoles historie begyndte.
Det rygtedes hurtigt. Eleverne strømmede til den nye Esbjerg Mediehøjskole. Vi måtte oprette noget så usædvanligt for en højskole, som ventelister.
Esbjerg Mediehøjskole kørte i alle årene med fuldt hus. Det var en så stor succes i højskoleregi, at mange andre højskoler efterfølgende valgte at tilbyde tilsvarende kurser. Dog stagnerede Mediehøjskolen i de sidste fem år, hvor man fra ledelsens side undlod at bruge penge og energi på markedsføring af dens uddannelser og kurser.
Der var nedgangstider i 1990erne på skolens øvrige kurser, men omkring begyndelsen af 2000'erne blev en ny indholds- og virksomhedsplan vedtaget og igangsat, og alt syntes at være såre godt.
LO trækker sig ud Men i 2007 trak LO-Fagbevægelsen sig ud af Esbjerg Højskole. LO ledelsen mente, at der ikke længere var behov for en 'fællesskabsskole', altså en højskole, hvor alle i fagbevægelsen kunne afholde kurser på tværs af fag. Grunden var, at LO's forbund var mere optaget af at styrke deres egne uddannelsesaktiviteter. Derfor kunne LO ikke forpligte sig til at placere tværfaglige kurser på højskolen, da behovet for sådanne kurser var reduceret på landsplan.
Højskolen overgik - efter et møde i repræsentantskabet i april 2008 - til at være en almen, selvejende højskole med en ny bestyrelse, bestående hovedsagligt af lokale aktører. Dens indtægter skulle nu komme fra kurser og arrangementer fra faglige organisationer, erhvervsorganisationer, virksomheder, offentlige myndigheder og institutioner - meget af det på udlejningsbasis.
Det var også i den periode at omsætningsnedgangen kom. Man fik ikke justeret antallet af ansatte til den omsætning, som selve højskole- og kursusvirksomheden kunne give. I disse år intensiverede højskolen sin udlejning, udbud om kursusvirksomhed, salg af fester, mad ud af huset og frasalg af jord.
Ved lukningen i februar 2012 stod der 11.000 kvadratmeter store bygninger på en 72.000 kvadratmeter grund. (Kilde: Postkort af Esbjerg Højskole ca. 2000)
Innovation, insolvens og lukning Som tidligere ansat højskolelærer kan jeg vanskeligt udpege nogle syndebukke og ikke stille nogle enkeltpersoner til ansvar for den manglede handling. Det man i 'bagklogskabens ulideligt klare lys' kan nævne er, at man nok kunne have ønsket sig en mere opmærksom bestyrelse, der havde sat nogle klare mål. Der var ikke noget klart mål at styre efter. Alle forsøgte at rebe sejlene så godt det var muligt. Men gælden var for stor.
De sidste år har været en lang kæderække af uheldige hændelser for Esbjerg Højskole. Senest, da man så endelig besluttede at skolen skulle have et nyt indhold og mål, så valgte bestyrelsen, at det skulle være en 'Innovationshøjskole'.
Bestyrelsen lod sig rive med og troede måske, at blot modeordet 'Innovation' indgik i navnet, så ville fortidens problemer som ved et trylleslag være pist væk. Eleverne ville strømme til - troede man. Bankerne ville stå i kø for at finansiere denne kommende succes - håbede man. Innovation var svaret på hele Danmarks fremtid, alle skulle innovere. Alt andet skulle væk. Alt blev skåret væk. Til sidst stod man med en tom skole uden elever, uden penge og uden innovation. Tilbage var kun troen, håbet og det nye navn 'Innovationshøjskolen i Esbjerg'.
I oktober 2011 gik skolen i betalingsstandsning, og en rekonstruktionsfase blev indledt. En ny forretningsplan fandt ikke genlyd ved de finansielle samarbejdspartnere. Hverken bankpakke 1,2,3,4 eller 5 kunne nu redde den gamle højskole fra den finansielle druknedød. 101 års højskolehistorie blev brudt. Konkursen var en realitet den 21. februar 2012.
Med sig i faldet trak 'Innovationshøjskolen i Esbjerg' den hæderkronede Esbjerg Højskole.
Hvad der skal ske nu, må fremtiden, skifteretten og kreditorerne afgøre. Kommunen vil gerne købe det hele. Der er imidlertid nogle gamle servitutter på ejendommen, der siger, at der skal være skoledrift på matriklen. Men om det bliver en ny højskole, er nok tvivlsomt. Ærgerligt for skolen. Men også ærgerligt for byen og egnen, som nu har mistet et traditionsrigt politisk og kulturelt mødested. Man kan med kommunens evt. Køb kun håbe, at der kan holdes liv i bygninger og område, men en samlet højskole, bliver der jo nok ikke mere.
Her i marts 2013 er skolen stadig ikke blevet solgt til Esbjerg Kommune. Man har i det forløbne år fundet ud af, at der i nogle af bygninger skulle have været anvendt en meget giftig fugemasse. Derfor er forhandlingerne med Esbjerg Kommune sat i bero.
Marts 2013
Illustrationer: Stillet til rådighed af forfatteren..