Ungdomshøjskolens start

Tidligere undervisningsinspektør og højskoleforstander Kjeld Krarup skriver om ungdomshøjskolens start.

Ungdomshøjskolen ved Ribe

Det var efterskoleforstander Jens Kristian la Cour Madsen i Vedster Vedsted ved Ribe, der fik ideen til ungdomshøjskoler - en eksamenfri højskole for de unge, som var i grænselandet mellem efterskolen og fol­kehøjskolen.

I 1965 fik la Cour Madsen Undervisningsministeriets godkendelse og støtte til et tre-årigt forsøg med Ungdomshøjskolen ved Ribe under bl.a. følgende forudsætning: "Skolen må alene betegnes som en ungdoms­højskole, d.v.s. hverken højskole, folkehøjskole eller efterskole" og "De elever, der optages på skolen må være fyldt 16 år inden afslutningen af det pågældende kursus, men må ikke være fyldt 20 år inden nævnte tidspunkt". Lange kurser var berettiget til tilskud efter reglerne for efter­skoler og korte kurser på højskolevilkår. Den øvre aldersgrænse blev efter et par år ført tilbage til 18 år som på efterskolerne.

 

Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet.

Flere skoler

Forsøget med Ungdomshøjskolen ved Ribe var til inspiration for mange, og i løbet af få år blev også Horne Ungdomshøjskole, Ågård Ungdoms­højskole og Oksbøl Ungdomshøjskole godkendt af Undervisningsmini­steriet.

I folketingsåret 1969-70 blev der fremsat "Forslag til Lov om folkehøj­skoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler". Ungdoms­højskolerne blev i § 1, stk.3, defineret således: "Folkehøjskoler, der har tilrettelagt undervisningen efter stk. 1 med henblik på unge mellem 17 og 19 år, godkendes under navn af ungdomshøjskoler".

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det bl.a., at elevstøttereglerne følger folkehøjskolerne, og "da ungdomshøjskolerne i øvrigt ønsker at knytte sig nært til undervisningsformen på folkehøjskolerne, finder man det heller ikke rimeligt at åbne mulighed for prøver på ungdomshøjsko­lerne".

Den 4. juni 1970 blev Lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, hushold­ningsskoler og efterskoler vedtaget, og dermed blev begrebet "ung­domshøjskole" for første gang nævnt i lovgivningen for frie kostskoler.

De fire bestående ungdomshøjskoler skulle senest 1. august 1971 be­slutte sig for, om de ville være under efterskole- eller højskolevilkår. Hvis de ønskede det første, måtte de igen vende tilbage til et navn med "ef­terskole" eller "ungdomsskole" i navnet. Ungdomshøjskolen ved Ribe og Oksbøl Ungdomshøjskole ønskede at være under højskolebestemmel­serne sammen med to nye ungdomshøjskoler -  Egå Ungdoms-Høj­skole, som siden 1921 havde været efterskole, og den nye Andebølle Ungdomshøjskole.

Fra 1. august 1971 har der således været 4 ungdomshøjskoler. Oksbøl Ungdomshøjskole ophørte dog allerede i 1973. Trods flere forsøg er der ikke oprettet nogen ny ungdomshøjskole, og da der tilsyneladende ikke er behov for yderligere ungdomshøjskoler, har lovgivningen siden 2000 ikke givet mulighed for oprettelse og statsgodkendelse af nye ungdoms­højskoler. Ungdomshøjskoler, som var godkendt inden udgangen af 1971, fortsatte dog med tilskudsvirkning.

I begyndelsen af 2009 er der stadigvæk ungdomshøjskole i Vester Ved­sted ved Ribe, Egå ved Århus og Andebølle på Nordfyn.

Kilder       

J.Kr.la Cour Madsen: på vej mod en fri skole - rapport og debat (1969)·        
Forslag til Lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler (1969-70)·        
Lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningskoler og efterskoler (4.6.1970)·
Lov om folkehøjskoler,efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostsko­ler) (Lov nr 479 af 31.5.2000)·        
Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark (FFD): historisk oversigt

 

Kjeld Krarup, februar 2009.

 

Christiansborg
Christiansborg.

 Foto: Lars Høbye