Af Kjeld Krarup 1851/52: Fra 1851/52 til 1892 ydede staten driftstilskud til udvalgte bondehøjskoler/folkehøjskoler via de årlige finanslove.
1892: Den første "højskolelov" - Lov om statstilskud til Folkehøjskoler og Landbrugsskoler
Den første højskolelov var en tilskudslov med meget få betingelse og uden en egentlig formålsformulering af skolernes indhold. Lovteksten var enkel med 5 §§. I de følgende 50 år blev loven justeret fem gange.
1942: Almendannende undervisning En omfattende ændring af lovens betingelser og støttemuligheder skete den 4. juli 1942 med vedtagelse af Lov om folkehøjskoler og landbrugsskoler
Skolerne skal være kostskoler med egne lokaler, og eleverne bor normalt på stedet. Loven skelner mellem "folkehøjskoler, der lægger hovedvægten på den almendannende undervisning" og "faghøjskoler, der giver et enkelt fag en fremtrædende plads i den almendannende undervisning, dog at skolen ikke må give den for en livsstilling foreskrevne uddannelse eller forberede til nogen rettighedsgivende eksamen eller til optagelser på en eksamensskole" . Loven blev flere gange justeret efterfølgende.
1969: I slutningen af 1960'erne besluttede Undervisningsministeriet at udarbejde ét lovforslag om statsstøtte til en lang række frie skoler, herunder højskolerne og de andre frie kostskoler, og en række lovforslag om betingelserne for at opnå statsstøtte.
Støtteloven - Lov om statsstøtte til visse private skoler (Lov nr. 237 - 1969) - blev vedtaget den 18. juni 1969. Loven var på 3 A4-sider og indeholdt 15 §§.
1970: Almendannende undervisning Betingelsesloven - Lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler (Lov nr. 259 af 4. juni 1970) indholdt 24 §§.
"§ 1. Folkehøjskoler tilbyder voksne elever en almendannende undervisning og kan inden for denne give enkelte fag eller faggrupper en fremtrædende plads.
…
Stk.3. Folkehøjskoler, der har tilrettelagt undervisningen efter stk.1 med henblik på unge mellem 17 og 19 år, godkendes under navnet ungdomshøjskoler".
1993: Folkelig oplysning Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (Lov nr. 1140 af 22. december 1993) med 54 §§. Landbrugsskolerne er omfattet af anden lovgivning.
§ 1. Folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen er af almendannende karakter.
Stk.2. Skolerne skal godkendes af undervisningsministeren, jf. § 10.
§ 2.Folkehøjskoler tilbyder voksne elever kurser efter § 1, stk. 1. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads.
Stk. 2. Ungdomshøjskoler er folkehøjskoler for unge voksne".
2000: Folkelig oplysning Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (Lov nr. 479 af 31. maj 2000) med 56 §§.
"§ 1. Loven omfatter folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning og som er godkendt af undervisningsministeren til tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag.
Stk. 2. Folkehøjskoler tilbyder voksne elever kurser efter stk.1. Ungdomshøjskoler godkendt inden udgangen af 1971 er folkehøjskoler for unge voksne. Kurser på folkehøjskoler tilrettelægges med henblik på at øge elevernes almene, faglige og personlige kvalifikationer".
2006: Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse Lov om folkehøjskoler, efterskoler husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (lovbekendtgørelse nr. 1149 af 21.11.2006) med 56 §§.
§ 1. Loven omfatter folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt af undervisningsministeren til tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag.
§ 2. Folkehøjskoler tilbyder voksne elever kurser efter stk. 1. Ungdomshøjskoler godkendt inden udgangen af 1971 er folkehøjskoler for unge voksne. Kurser på folkehøjskoler tilrettelægges med henblik på at øge elevernes almene, faglige og personlige kvalifikationer."
2014: Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse Lov om folkehøjskoler (Lovforslag nr. L 21, 2013/14 og vedtaget 20. december 2013) med 46 §§. Første egentlige højskolelov efter 121 års lovfællesskab med én eller flere frie kostskoler.
§ 1. Loven omfatter folkehøjskoler, der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt af kulturministeren til tilskud. Undervisning skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Skolernes aktiviteter skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag.
Stk. 2. Ved ungdomshøjskoler forstås folkehøjskoler, der inden udgangen af 1971 er godkendt til at tilbyde kurser for elever, der ikke opfylder alderskravet i denne lov".
20. april 2016
Den første "højskolelov" fra 1892.