Grundlagspapir

Rødding Højskole med grænsepæl
Rødding Højskole grundlagt 1844 i det Slesvig, der efter 1864 blev en del af Preussen - derfor står der en grænsepæl fra perioden 1864-1920 på græsplænen foran højskolen. Foto: Lars Thorkild Bjørn

Højskolehistorisk Forening oplyser om det 19., 20. og 21. århundredes danske højskolehistorie.

Højskolehistorisk Forening

Mål

Vi vil arbejde for følgende mål:

  • At skabe rammer for arkiv-, museums- og biblioteks-funktioner, der kan sikre stabile forhold for løbende indsamling, registrering samt formidling af dokumenter og genstande af højskolehistorisk betydning, samt at inspirere til at etablere partnerskaber til løsning af disse opgaver.
  • At rådgive højskolerne om bevaring af arkivmateriale og -genstande, herunder tydeliggøre de lokalhistoriske arkivers betydning.
  • At styrke forskning og undervisning i højskolehistorie gennem kontakter til forskere, undervisere og studerende på de videregående uddannelser.
  • At inspirere til at formidle højskolehistorie, som perspektiverer aktuelle debatter, gennem relevante kanaler, herunder Højskolebladet samt Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD).
  • At bidrage til at fremme højskolehistoriske temaer i Højskolebladet, på møder og kurser for højskolernes elever/kursister, medarbejdere, ledelser og bestyrelser.
  • At opmuntre højskolemennesker til at skrive deres personlige erindringer.

Opgaver 2023-24

  • Bidrage til nationale og internationale markeringer af folkehøjskolernes betydning.
  • I samarbejde med FFD udgive en historisk tekstsamling, der beskriver forskellige opfattelser af, hvad folkehøjskolernes opgave er.
  • Afholde Højskolehistorisk Forum i forbindelse med den nye tekstsamling.
  • Vedligeholde og videreudvikle hjemmesiden www.hojskolehistorie.dk, der oplyser om og indgår i foreningens arbejde bl.a. ved at formidle højskoleerindringer.
  • Udvikle Facebook-gruppen som supplerende kommunikationsplatform.
  • Udsende 2-3 medlemsbreve.
  • Arbejde for at øge medlemstallet - i særlig grad antallet af højskolemedlemmer.

 

Gundlagspapiret er vedtaget af foreningens bestyrelse den 13. november 2008. Det revideres årligt og er senest revideret den 22. august 2023.