Udviklingen fra husholdningsskole til højskole Foreningens formand Mogens Hemmingsen åbnede Forum 2012.
Mogens synger for
Forstander Lars Sonne-Hansen bød herefter velkommen til Suhrs og fortalte om udviklingen fra husholdningsskole til højskole.
For at bære værdierne fra Ingeborg Suhrs husmoderuddannelse fra 1900-tallets begyndelse ind i en ny tid skiftede skolen navn og brand i 2010. Året efter gik den fra at være husholdningsskole til at blive højskole. Dermed er Suhrs Madakademiet Danmarks nyeste højskole. Den er tillige den eneste højskole, der har mad og gastronomi som sit omdrejningspunkt. Skolen har både dagelever og boende elever.
Den traditionsbevidste fornyelse tiltrækker såvel elever som kursister, og skolen føler sig godt modtaget i højskolefamilien.
Lars byder velkommen til Suhrs
Bestyrelsesmedlem Anette Wolthers introducerede dagens tema og præsenterede oplægsholderne. Herefter fulgte en spændende række beretninger om højskolemad før og nu.
Anette præsenterer oplægsholderne
Etnolog Mette E. Havsteen-Mikkelsen talte under overskriften Rødgrød, klatkager og hurrakål - om højskolemad og højskolemåltider før 1960 . Udgangspunktet var hendes arbejde med højskolehistorie som leder af Vartov Arkivet fra 2007 til lukningen i 2010 samt hendes artikler om hjemmelivet på højskolerne i Rødding og Askov.
Mette beklagede indledningsvis, at højskolernes madkultur ikke er grundigere belyst. Hun har selv gennemført feltstudier på Rødding Højskole i 1980'erne, og man kan finde spredte oplysninger om maden i højskolefolks breve og dagbøger.
De første højskoler var bondeskoler, som blev organiseret med udgangspunkt i 1800-tallets landbrug. De var både arbejdspladser og hjem med flydende grænser mellem arbejde og fritid samt klare domæner for mænd og kvinder. Ofte var skolerne selvforsynende med råvarer fra eget landbrug. Måltiderne var, som på grundtvigianernes gårde, vigtige samlingspunkter for elever og medarbejdere. De bidrog til at skabe højskolelivets normative fællesskaber.
Mette fortalte også, hvordan hendes mormors notesbog fra et ophold på Ryslinge Højskole i 1920 rummede de retter, mormoren serverede, når Mette besøgte hende i 1960'erne: Kærnevælling, sødsuppe, øllebrød, stegte sild, klatkager, frikadeller o.s.v.
Mette viser Rødding Højskole
Husholdningslærer Jytte Muurmann var madlærer på Kolding Højskole i begyndelsen af 1980'erne, hun fortalte om skolens formulerede og levede madpolitik under overskriften Madens bæredygtighed og organisering af madlavning i 1980'erne.
Jytte henviste til Klima på bordet - Fødevareministeriets klimakogebog fra 2009, som præsenterer tolv lækre retter komponeret af danske kokke.
Madpolitikken var inspireret af Frances Moore Lappés bog Diet for a small Planet fra 1971. Forfatteren argumenterede for, at vegetarisk kost er bedst for både kroppen og kloden. Den gang var det stadig vanskeligt at skaffe økologiske råvarer, men skolen havde en vis selvforsyning og samarbejdede med lokale fødevareproducenter og den landsdækkende paraply for indkøbsforeninger Kamba .
På Kolding Højskole deltog alle i madlavningen som led i formidlingen om kost og ressourcer. Skolens tidsskrift Tryk udgav flere kogebøger, der kunne inspirere eleverne til at lave bæredygtig, vegetarisk mad, når de kom hjem
Jytte konkluderede, at kostpolitikken på Kolding Højskole førte til mange vigtige drøftelser om god mad, men selvfølgelig også til brok og pølsevognsbesøg.
De fødevarepolitiske tendenser, der var fokus på den gang lever stadig: i Bonderøvens selvforsyning, i Camilla Plums køkkenhave, i kampen mod madspild, i bevidstheden om fødevarers klimaaftryk, i ny nordisk mad, i supermarkedernes voksende økologiske udbud …
Jytte fortæller om Kolding Højskole
Forumfrokosten Forumfrokosten illustrerede dagens emne på bedste måde. Den var en madoplevelse under et samlende honningtema. Retterne blev produceret og præsenteret af tidligere elever på Suhrs.
Honningfrokosten præsenteres
Efter frokost redegjorde et panel for højskolemadens betydning i dag.
Marianne, Charlotte og Lars i madpanelet
Marianne Lodberg talte under overskriften Mad som formidling mellem mennesker . Hun er tilknyttet Performers House og Testrup Højskole, hvor hun har været køkkenchef. Marianne har praktiseret et åbent køkken, hvor elever og personale samarbejdede. Er tilhænger af økologi og biodynamik, men serverer også traditionelle måltider, når eleverne ønsker det.
Marianne fortalte, at det fortsat kræver økonomisk husførelse at drive et højskolekøkken. På Testrup er der 60 kroner pr. elev pr. dag til kosten. Eleverne vejes ved ankomst og afrejse. De tager i gennemsnit 5-8 kg. på, men taber dem hurtigt igen efter hjemkomsten. En erfaring andre af dagens oplægsholdere kunne bekræfte.
Marianne sætter en ære i ikke at servere den samme ret to gange i løbet af et højskoleophold. Hun lægger vægt på at give elever og kursister nye sanselige oplevelser. "Maden er vigtig - nogle kommer igen, fordi de nød den."
Charlotte Grønlykke lagde indledningsvis lidt distance til sin overskrift Mad som gastronomi . Hun har fået sansen for mad ind med babymosen. Hendes farmor var familiens madinspirator, der kunne gøre en æggemad til en oplevelse.
Charlotte er køkkenchef på Borups Højskole i København. Hun har været kogekone, bestyret Øbro Spisehus og skrevet fire kogebøger. Senest Masser af tilbehør fra 2012 sammen med datteren Ida Grønlykke, som også deltog i årets Forum.
Borups Højskole udbyder kreative fag og får elever fra hele Norden. Køkkenet ligger centralt, det er skolens hjerte, som løbende tiltrækker nysgerrige elever. "Der er meget dialog med eleverne, og maden bidrager til at åbne deres verden."
Lars Sonne-Hansen talte under overskriften Mad som bærende højskoleidé . Han er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom. Har tidligere været madlærer på højskoler, kantineleder i Kræftens Bekæmpelse, leder i Meyers Madhus og er nu forstander for Suhrs Madakademiet.
Med udgangspunkt i det røre det vakte, da Kulturminister Jytte Hilden i 1990'erne satte mad på den kulturpolitiske dagsorden, var Lars oplæg en forsvarstale for nu at sætte mad på højskolernes dagsorden. Suhrs er ikke en livstilshøjskole, men en fagspecialiseret højskole. Den formidler en maddannelse, der også kan forebygge fedme.
Ordentlige måltider er et vigtigt grundlag i og for livet. Danskerne har rødder i en forrådskultur, men det er bedre at udnytte årstidens råvarer. Opgaven er at undgå madspild og at leve op til Grundtvigs ord om, at "få har for meget og færre for lidt". - "Mad skal smage godt og være sundt i den nævnte rækkefølge!"
Oplæggene satte gang i gode drøftelser af fællesmåltidets betydning historisk og aktuelt. Af mænds og kvinders syn på mad og madlavning. Af kokkehvervet som modefag. Af ungdomsoprøret som brud med højskolens sanseforskrækkede puritanisme. Af mad, økologi og klima. …
Vi afrundede temaet med at synge Aage Steffensens Manden på risten, som er en af de få sange i Højskolesangbogen, der taler om mad.
Herefter lagde Mogens Hemmingsen op til drøftelse af foreningens aktuelle aktiviteter, herunder mulige temaer for næste års Højskolehistoriske Forum.
Dagen sluttede med den årlige generalforsamling Henrik Køber var dirigent, bestyrelsens beretning blev taget til efterretning, regnskabet blev godkendt, bestyrelsens forslag til justering af vedtægterne blev foreløbigt vedtaget, Mogens Hemmingsen og Kjeld Krarup blev genvalgt til bestyrelsen, og Ole Vind valgt som suppleant.
I forlængelse af årsberetningen var der enighed om, at en væsentlig opgave for foreningen er at støtte Frilandsmuseets ønske om at bevare Grundtvigs Højskole i Lyngby. Den fine bygning kan gøres til en tidssvarende ramme om formidling af højskolehistorie, kulturhistorisk forskning samt moderne folkelige aktiviteter. Det vil kræve betydelige økonomiske midler at realisere denne perspektivrige vision.
Læs mere om Grundtvigs Højskole i Lyngby
Se foreningens årsberetning 2011-12
Indgangen spejler Suhrs Madakademiets tradition for at formidle maddannelse
Læs Mette E. Havsteen-Mikkelsens artikel om højskolemad
Tekst og foto: Bestyrelsen ved Lars Høbye