Arrangementet foregik i Højskolernes Hus på Nytorv i København lørdag den 20. november 2010. Det var en dag med gode oplæg, givende samtaler og livgivende højskolesange. Her samles nogle hovedsynspunkter fra oplæg og dialoger.
Formand Mogens Hemmingsen bød velkommen og præsenterede foreningens ønske om på en gang at bevare materiale fra højskolernes historie og bruge det i en nødvendig nytolkning af traditionen. Han så forummets fokus på oplysning og efterskolehistorie som led i dette vigtige arbejde.
Dagens første oplægsholder var tidligere forstander på Askov Højskole Hans Henningsen , der talte om Oplysningsbegrebet i en højskolehistorisk optik. Oplægget kortlagde oplysningsbegrebets udvikling i højskolesammenhæng: N.F.S. Grundtvigs tanker om det historisk-poetiske. 1920'ernes og 30'ernes drøftelser af temaet "menneske først og kristen så". Efterkrigstidens forestillinger om dialogisk vekselvirkning på det politiske, folkelige, teknologiske og videnskabelige område. Samt tolkningen af det historisk-poetiske i det 20. århundrede. Begreberne blev illustreret med citater af og referencer til markante højskoletænkere som N.F.S. Grundtvig, Kaj Thanning, Hal Koch, K.E. Løgstrup, Knud Hansen, P.G. Lindhardt og Jørgen Bukdahl.
I indledningen til Nordens Mytologi skrev N.F.S. Grundtvig: "Lærdommen vil [...] føre på vildspor, hvis der ikke står en folkedannelse lige overfor, der nøder den til at tage det nærværende liv og øjeblik i betragtning, ligesom folke-dannelsen snart vil udarte til en overfladisk politur, dersom lærdommen ikke holder den i ånde."
Den efterfølgende dialog blev ledet af Kirsten Floris. Den drejede sig bl.a. om tidens testorienterede "PISAtænkning", tendensen til at Tidehverv sejrer politisk i disse år og nødvendigheden af at revurdere samfundets og højskolernes demokratiske traditioner i lyset af den øgede kulturelle mangfoldighed.
Af N.F.S. Grundtvig: Nu skal det åbenbares (1834)
Man længe nok må sige,
Efter frokosten talte professor emeritus Peter Kemp fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole under titlen Idéerne om oplysning og verdensborgerskab i en globaliseret verden. Kemp tog udgangspunkt i den aktuelle politiske debat om vedtagelsen af et pointsystem for udlændinge, der ønsker familiesammenføring i Danmark.
Det var først i det 19. århundrede, man for alvor begyndte at se 1700-tallet som "oplysningstiden". Kemp udfoldede udviklingen af oplysningsbegrebet og forestillingen om dobbeltheden af et nationalt borgerskab og et verdensborgerskab med reference til tænkere som Immanuel Kant, Voltaire, Gottfried Wilhelm Leibniz, Christian Wolff og Jürgen Habermas. - Han citerede Immanuel Kants centrale budskab: "Sapere Aude!" Vov at tænke selv!
I 1800-tallet blev den nationale forestilling dominerende, og i perioden frem til 1990'erne var der kun få, som tænkte på verdenborgerskab. Eksempelvis indgår begrebet ikke i FN's menneskerettighedserklæring fra 1948. Peter Kemp forbandt opkomsten af forestillingen om et verdenborgerskab med behovet for handel med hele verden og reaktualiseringen af begrebet med Berlinmurens fald i 1989. I dag kan verdensborgerskabet blive konkret og politisk reelt p.g.a. den finansielle globalisering, mødet mellem kulturer og nationer samt ønsket om en bæredygtig udvikling for kommende generationer.
I den efterfølgende dialog blev der peget på, at tendensen til globalisering modsvares af en tendens til fragmentering eksempelvis i Belgien. Hertil svarede Peter Kemp, at de nye nationer, der opstår, indgår i det europæiske fælleskab, dermed er opsplitningen ikke katastrofal. Det blev endvidere drøftet, at højskolen blev født som led i den nationale reaktion efter 1864. Spørgsmålet er, om man i dag kan skabe en ny højskole med udgangspunkt i det globale. Kemp beklagede afslutningsvis den politisk initierede markedstænkning, som i disse år præger både højskoleverdenen og universitetsverdenen.
Af Peter Kemp: Idéerne om oplysning og verdensborgerskab i en globaliseret verden
Vi lever i en verden med store fælles problemer, som vi er nødt til at være sammen om at løse. Vi er nødt til at være tolerante, behandle hinanden ordentligt, vi må vove at tænke selv og tænke som en verdensborger, der har alle andre mennesker som medborgere.
Dagens sidste oplægsholder var undervisningsadjunkt Bjarne Gjesing fra Syddansk Universite t, der talte om om Erfaringer med at skrive efterskolernes historie . På opfordring af Efterskoleforeningen arbejder han sammen med professor Harry Haue og institutleder Johs. Nørregaard Frandsen på et projekt med arbejdstitlen Efterskolernes fremtidsvendte historie , der skal udkomme sidst i 2011.
Gjesing fastslog indledningsvis, at det er vanskeligt at skrive en "efterskolens" historie, lettere er det at skrive en "efterskolernes" historie, som samler fortiden og udstikker pejlemærker for fremtiden. Tesen er, at de samfundsmæssige opbrud i det 19. og det 21. århundredes Danmark har fællestræk. Ligesom efterskoleelever befinder sig i en livshistorisk opbrudssituation ved overgangen fra barn til voksen. Efterskolerne egner sig til at gå ind i og hjælpe mennesker med at håndtere sociale og psykologiske opbrud. Gjesing refererede i den sammenhæng til den amerikanske antropolog Steven Borish studier af danske efterskoler og højskoler.
Det sammensatte ordvalg i formålsparagraffen for lov om frie kostskoler afspejler smukt de historiske lag i skoleformernes udvikling. Endelig gjorde Gjesing rede for de udfordringer, der har været i arbejdet med efterskolehistorien, herunder: Kategorisering af skolerne, forholdet mellem en kronologisk og en tematisk fremstilling, forholdet mellem biografisk og organisatorisk/ sociologisk stof samt af finde en fælles tone i skribenternes bidrag.
Den efterfølgende dialog drejede sig om historieteoretiske spørgsmål af typen, findes der et ægte billede af efterskolernes historie, eller vil historieskrivning altid være en konstruktion? Det blev også berørt, at et vigtigt argument for at reducere de påtænkte besparelser på efterskoleområdet har været, at det drejer sig om "udkantsskoler". Dermed er det blevet en debat om egnsudviklingsstøtte mere end om pædagogik.
Af Lov om frie kostskoler (2010)
§ 1. Loven omfatter folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt af undervisningsministeren til tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag.
Mogens Hemmingsen afrundede dagen med en orientering om de folkelige bevægelsers arkivers trængte situation. Han nævnte også, at der kan blive brug for foreningens medlemmers støtte til et evt. arbejde med at udvikle ideer til bevaring og genanvendelse af Grundtvigs Højskole i Frilandsmuseet i Lyngby. Formanden takkede til slut oplægsholdere og deltagere.
Tekst og foto: Bestyrelsen ved Lars Høbye