Mellem fortællingerne sang vi oplægsholdernes yndlingsnumre fra Højskolesangbogen. Grundtvigsk Forum stillede sit telt til rådighed for arrangementet.
Politikerne berettede veloplagt om, hvordan mødet med højskolen havde ændret deres livskurs, og hvad det betød for valg af uddannelse, levebrød, familie m.v. Omkring 90 folkemødedeltagere lagde vejen forbi arrangementet. Det blev en hyggelig og givende aften i højskolehistoriens tegn. Her refereres nogle højdepunkter.
Annette Vilhelmsen, MF SF Annette Vilhelmsen fortalte om sit ophold på Gerlev Idrætshøjskole i 1976. Hun havde lige afsluttet sin kontoruddannelse på slagteriet i Svendborg. Indtil da havde hun mest været optaget af at tjene penge for at flytte hjemmefra og købe en orange Morris Mascot.
Højskolen åbnede en ny verden af kulturcafeer med grøn te, formand Mao, Oprør fra midten og samtaler om det brede idrætsbegreb. Ved indmarchen til et stævne i Slagelse gik deltagerne ikke i takt, men fornemmelsen af at være en nødvendig brik i opvisningens fællesskab var tydelig. Lærerne var der altid, og de ville noget med eleverne. De havde en ide, som de troede så meget på, at de kunne bygge en skole på den.
Nutidens højskoler kan have tendens til at nævne forstanderen først. Sådan er det også i politik, man bliver undertiden så optaget af magten, at man glemmer, hvad den skal bruges til.
Annette Vilhelmsen sluttede med at fortælle om sit besøg på en højskole så langt væk fra Danmark som i Ghana. Den på en gang kendte og fremmede oplevelse af at træde ind i skolens bibliotek med billeder af Grundtvig.
Vi sang bl.a. Thorkild Bjørnvigs I hjerterne begynder nr. 169.
Martin Lidegaard, Udenrigsminister R Martin Lidegaard boede på Krogerup Højskole, indtil han blev 18. Hans forældre Else og Mads Lidegaard var lærere på skolen. Den blev grundlagt efter Anden Verdenskrig af Hal Koch, som mente, at den egentlige modstandskamp skulle tages i sindet. I modsætning til de gamle højskoler for unge fra landet, tiltrak den nye medborgerskole især unge fra byerne.
Lærerne på Krogerup repræsenterede hele det politiske spektrum, og det var ved at lytte til deres ofte livlige diskussioner, at Martin Lidegaard fik vakt sin politiske interesse.
Højskolen er bedst, når den giver mennesker en ny start. Da Hal Koch forlod forstanderstillingen, var hans sidste ord til kollegerne: "Husker I nu at passe på mine kære små?"
Martin Lidegaard understregede, at det er mødet mellem mennesker, der skal bære højskolen ind i en ny globaliseret verden. Konflikter og krig truer i bl.a. Ukraine, Syrien og Irak. Der er brug for at arbejde for fred på verdensplan. Det kræver humanitær hjælp og bekæmpelse af fattigdom. - Hal Kochs ord om at opbygge et værn i det enkelte menneske er stadig aktuelle.
Vi sang bl.a. Poul Henningsens Man binder os på Mund og Hånd nr. 511.
Mette Bock, MF LA Mette Bock indledte sit oplæg med at mindes Niels Højlund, et i bedste forstand udfordrende og provokerende højskolemenneske, som var død dagen før.
Hun tog på Kolding Højskole som 18-årig i 1976 inspireret af en "rød" kæreste, der havde været med til at bygge skolen. Kolding Højskole var grundlagt af en gruppe udbrydere fra Askov med Jørgen Knudsen i front. Mette Bock huskede, at det indgik i opdragelsen af Knudsens børn, at de selv skulle slagte deres kaniner.
Skolen tiltrak "politisk hjemløse" og rummede mange slags mennesker. Den gang kom en del arbejdsløse på højskole, og Mette Bock erfarede, at balancen mellem mennesker med særlige udfordringer og andre i elevgruppen er vigtig.
To af hendes børn har ligesom utallige andre danskere mødt deres partnere under højskoleophold. Hendes opfordring til unge, der mangler en mage er at synge i kor eller at tage på højskole.
Mette Bock sluttede med en udfordring til Martin Lidegaard. Hun var træt af, at højskolerne altid er med i regeringens skåltaler, men at hendes beslutningsforslag om at rulle VK-regeringens besparelser på højskolerne tilbage alligevel blev nedstemt i Folketinget.
Vi sang bl.a. Jørgen Gustava Brandts Tænk, at livet koster livet! Nr. 131.
Uffe Elbæk, MF Alternativet Uffe Elbæk blev født på Ry Højskole og boede sammen med sine forældre på højskoler indtil sit 19. år. Han er døbt i Vartov Kirke og har været elev på Krogerup Højskole.
Efter højskoleopholdet flyttede Uffe Elbæk til København og blev sammen med nogle højskolekammerater slumstormer ved Blågårds Plads. Dermed tog han sin autoritet på sig i en nødvendig civil ulydighed, ligesom hans forældre havde gjort det i modstandsbevægelsen, hvor de hjalp flygtende jøder til Sverige. - Det gør noget ved os, når vi kommer til et punkt, hvor vi føler lyst til at handle.
Uffe Elbæk fortalte også om, hvordan en ældre færøsk kvinde, der havde mødt hans forældre som ung højskolelev, havde bedt ham om at tage et brev med hjem til moderen. Oplevelsen gav ham en fornemmelse af livets sammenhæng og kontinuitet.
Vi sang bl.a. Nordahls Griegs Kringsatt av fiender nr. 186, der var en betydningsfuld sang for Uffe Elbæks far.
Højskolehistorisk Forening Højskolehistorisk Forening var repræsenteret af Hans Grishauge, som havde planlagt arrangementet og ledte os gennem det, af Lars Høbye, der kort fortalte om foreningens arbejde for at bevare og bruge højskolehistorien samt af Lars Thorkild Bjørn.
Klaveret blev trakteret af Jørgen Anker Jørgensen og Jesper Moesbøl.
Ved arrangementets start fik vi besøg af en kendt højskolepersonlighed, der her blev genskabt af Astrid Søe.
Foto: Henning Nielsen (politikerportrætterne) og Lars Høbye (Grundtvigportrættet).
Tekst: Lars Høbye.